Sønderjysk Forening for København – som Hovedstadens Grænseforening dengang hed – blev oprettet den 2. marts 1879. Lige siden har det været foreningens opgave at støtte de danske i Sydslesvig, syd for den dansk-tyske grænse. Betingelserne har ændret sig igennem årene. I grænselandet er udviklingen gået fra konflikt hen imod forståelse og gensidig respekt; og i Danmark er udviklingen gået fra markant folkelig opbakning og interesse for det danske arbejde i Sydslesvig hen imod en stadig folkelig opbakning, hvis synlighed i dag er betydeligt mindsket, men bestemt ikke forsvundet. Disse rammebetingelser har påvirket foreningens virke på godt og ondt.
Dette lille skrift vil kort ridse de seneste 25 års arbejde op, fra 1979 - 2004. De første 100 år er grundigt beskrevet i foreningens jubilæumshæfte fra 1979: 100 år i grænselandets tjeneste. Hovedstadens Grænseforening 1879-1979 skrevet af daværende formand Poul Melgaard.

Hovedstadens Grænseforenings formål er at støtte og udvikle danskheden i Sønderjylland særligt syd for grænsen, og i den københavnske befolkning at vække interesse for denne sag og forståelse af dens betydning.

Eftersom Hovedstadens Grænseforening er en lokalforening under Grænseforeningen, arbejder Hovedstadens Grænseforening ligeledes efter Grænseforeningens formål, som er at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.

Disse to formål udgør foreningens arbejdsramme.

Selv om både ordlyden i Hovedstadens Grænseforenings og Grænseforeningens formål er blevet ændret igennem årene, har kontakten og støtten til de danske i Sydslesvig altid været vores fundament og eksistensgrundlag. Det er der ikke blevet ændret på gennem årene.

Hovedstadens Grænseforening og Sydslesvig

Foreningens tilknytning til de danske i Sydslesvig er fortsat foreningens fundament. Foreningen følger med interesse og glæde med i dagligdagen i Sydslesvig, navnlig naturligvis på Askfelt danske Skole i det sydlige Sydslesvig, som Hovedstadens Grænseforening eller rettere sagt daværende Sønderjydsk Forening for København og Omegn og Brønshøj-Husum-fadderskab for Askfelt Skole - i 1949 var med til at oprette. Skolen bliver ikke kun brugt til undervisning, men bygningen bliver også brugt til dansk kulturliv i Askfelt. På denne måde har skolen en vigtig funktion for hele det danske arbejde i Askfelt. Vi har stadigvæk den dag i dag kontakt til Askfelt Skole.

På foreningens årlige studietur til Sydslesvig i september får de omkring 35 deltagere hvert år siden 1972 oplevet et nyt område af det mangfoldige Sydslesvig. Uanset om det gælder de danske i Flensborg i det nordlige, på Før i det vestlige eller Sydslesvigsk Vælgerforenings - SSW's - politiske arbejde i Kiel i det sydøstlige Sydslesvig: Hovedstadens Grænseforening gør det muligt for sine medlemmer at følge med i det danske arbejde. Også ved de traditionelle danske årsmøder i Sydslesvig er Hovedstadens Grænseforening repræsenteret. Håndslag over grænsen er ikke blot ord, men også en synlig handling og forpligtelse.

Men også på det sociale område gør foreningen en forskel. Igennem snart 60 år har foreningen gennemført en juleuddeling til fordel for familier med børn, som vi ønsker at forsøde juletiden for. Tiderne har naturligvis forbedret sig i de seneste 60 år. Fattigdommen i 1940'erne kan naturligvis ikke sammenlignes med dagens mindre velstillede. Og det kan være svært at forstå, at der fortsat er behov for juleuddelingen. Det skal understreges, at juleuddelingen er ikke et udtryk for almisse, og foreningen gennemfører ikke juleuddelingen for traditionens skyld. Foreningen undersøger løbende og i tæt dialog med Børnehavekontoret og de danske skoler under Dansk Skoleforening for Sydslesvig, om der er behov for juleuddelingen. og desværre er der fortsat behov, og heldigvis vil vores medlemmer gerne hjælpe.

En af foreningens særlige nære venskabsforbindelser i Sydslesvig har igennem mange år været Sønderjysk Arbejderforening i Sydslesvig. Det er en god og levende venskabsforbindelse.
Også med de midler, som Hovedstadens Grænseforening råder over gennem Grænselandets Legatfond og det testamentarisk oprettede Bernhard Brandts Legat, støttes hvert år det danske arbejde i Sydslesvig.

Som eksempler kan nævnes:

• Oprettelse af pensionistboliger i Læk i 1981
• Tilskud til Arveprins Knuds Kollegium på Frederiksberg for unge sydslesvigere,
• Opførelse af dansk kirke i Egernførde i 1985,
• Bidrag til Sydslesvigsk Forenings erhvervelse af forsamlingshuset Mines Minde i Langtved i 1985,
• Tilskud til arkitekttegning af det nuværende Medborgerhus i Egernførde i 1989,
• Hjælp til skolerejser til Danmark,
• Tilskud til oprettelse af Dansk Senior Center i Tarp
• Tilskud til udgivelsen af dansk-tyske salmebøger i Sydslesvig.

Det indre liv

Foreningen har igennem de seneste år desværre måttet registrere et faldende medlemstal. Hovedstadens Grænseforening har i dag 863 personlige medlemmer og 25 skolemedlemskaber. Selv om en del af forklaringen på dette skyldes den manglende opmærksomhed i offentligheden og dermed i medierne om grænselandet og Sydslesvig, kan en del af forklaringen også findes i en manglende interesse for foreningsarbejdet i Danmark.

Det faldende medlemstal betyder for størstedelens vedkommende, at vores medlemmer bliver ældre og få nye kommer til. Det skyldes ikke udmeldelser. Foreningens styrelse ved derfor, at det kan være en vanskelig balancegang på den ene side at imødekomme foreningens ældre medlemmers ønsker og på den anden side komme med tilbud, som appellerer til nye, yngre medlemmer. Selv om det er en balancegang, har foreningen igennem de seneste 25 år gennemført forskellige tiltag for begge grupper.

Hovedstadens Grænseforening holder flere møder i løbet af året lige fra de traditionelle julesammenkomster med kaffe og taler til generalforsamling, studiekredse om grænselandets forhold, salg af Dybbølmærker og lodsedler til Det Sønderjydske Lotteri samt videoaftener og udflugter til stor glæde for vores medlemmer. Desuden har foreningen i 1991 i fællesskab med Jægersborg Statsskovdistrikt bekostet renoveringen af Den Slesvigske Sten i Dyrehaven nord for København samt betaler stadigvæk vedligeholdelsen af Christian Flors gravsted. Endvidere stod Hovedstadens Grænseforening i 1996 bag en udstilling om grænselandet på Havremarken Skole i Københavns Nordvestkvarter og i fællesskab med Grænseforeningen på Frederiksberg og Vejdirektoratets Kunstfond vistes i 1999 nutidig sydslesvigsk kunst med udstillingen Sydslesvigske Billeder.

Foreningen lægger også meget vægt på synlighed. Fire gange om året udkommer foreningens medlemsblad Håndslag over Grænsen, som sendes gratis til alle vores medlemmer. Her informeres om foreningens aktiviteter og om aktuelle begivenheder i Sydslesvig.
Desuden har foreningen siden 1. marts 1988 sit eget lokale på Jagtvej 9 i København. Her holder foreningens styrelse møder, her er foreningens nyeste dokumenter arkiveret – de ældste findes på Rigsarkivet i København – og i lokalets vindue ud mod Jagtvej ligger informationsmateriale om Sydslesvig, Grænseforeningen og Hovedstadens Grænseforening fremme.

Det nyeste tiltag på informationssiden er, at foreningen har fået sin egen hjemmeside på Internettet. På adressen www.hovedstadensgraenseforening.dk kan man læse mere om foreningen og læse vores medlemsblad Håndslag over Grænsen. Dette tiltag er blevet til ikke mindst for også at komme i tale med nye, yngre medlemmer. Vi har allerede fået henvendelser fra yngre medlemmer og andre interesserede. Så det lover godt for fremtiden.

Blandt andre nye tiltag kan nævnes, at foreningen i samarbejde med de andre lokalforeninger under Grænseforeningen på Sjælland og Lolland-Falster har haft en informationsbod på Roskilde Dyrskue i det forgangne år. Det var en stor succes, som vil blive gentaget i de kommende år. Her kom foreningen i komme i kontakt med mange nye medlemmer og mange interesserede.

Fremtiden

Mens forholdene i Sydslesvig heldigvis er blevet mindre og mindre konfliktfyldte, har dette desværre bidraget til, at bevidstheden og opmærksomheden omkring det danske arbejde er gået i hi. Forsvundet er opmærksomheden i Danmark ikke, da de forskellige grænselandsorganisationer f. eks. Grænseforeningen og Hovedstadens Grænseforening har et betydeligt antal medlemmer. Men bevidstheden ligger i dvale og er derfor ikke rigtig synlig. For at komme over synlighedens overflade må der skabes opmærksomhed om en sag, og medierne må med på vognen. Men mediernes nyhedskriterier er i dag bl.a. konfliktbetonet stof, og så længe forholdene i grænselandet heldigvis er fredfyldte, må man lede længe efter konfliktbetonet stof i Sydslesvig.

Alligevel vil Hovedstadens Grænseforening også i fremtiden gøre sit til at understøtte de danske i Sydslesvig med at fortælle om dem selv. Det vil foreningen gøre både på egen hånd og i fællesskab med andre lokalforeninger i Grænseforeningen. I fællesskab står vi utvivlsomt stærkere.